top of page

HJEMMESYET BARSELSGAVE

  • Anne B
  • 24. feb. 2016
  • 2 min læsning

Kanin nusseklud i blød bomulds jersey med print

Endelig er jeg nået den alder hvor vennerne er begyndt, at forplante sig selv. Det er jo bare super skønt nu hvor jeg selv har en søn på 1½år. Det bliver dejligt, at dele denne kæmpe oplevelse (og opgave) det er, at blive forældre med gode venner. Selv om jeg allerede er mor til en skøn lille bandit, kan jeg ikke helt lade være med, at blive lidt baby skruk når jeg ser på alle de fine maver.

I stedet for, at prøve på, at overtale kærsten til at få nummer to, nøjes jeg med at lade min skrukhed gå ud over vennerne i form af hjemmesyet barselsgaver.

Det er bare altid lidt sjovere, at sy noget til de helt små, eller i virkeligheden nok mere deres forældre. For babyen er jo nok lidt ligeglad med farven på stoffet og om det er småblomstrede mønster i moderigtige farver. Men jeg bilder mig ind, at det jeg syr også giver babyen en masse glæde, om ikke andet så i form af dejlige bløde nussekluds ører man kan sutte på.

Kanin nusseklud, baby body og bukser i blød jersey

Nusseklud jeg har syet er et nyt eksperiment, jeg har selv lavet mønsteret til den ud fra et købt bamse mønster. Jeg har kun brugt selve hovedet fra bamsen, det er ændret en smugle i formen og gjort en del mindre. Ører og arme har jeg tegnet i frihånd og selve "kluden" er bare en firkant. Der kommer nok lidt tilretning næste gang den skal syes, men i det store hele er jeg ret godt tilfreds med resultatet.

Stoffet den er syet i er helt almindelig bomulds jersey med print, som jeg jo så heldigvis også kunne bruge til body ’en og bukserne. Og det er da bare for kært når baby og nusseklud matcher.

Body og bukser, er begge fra mønstre jeg havde liggende på lager. Det meste er syet på overlocker, det er så dejlig nemt og hurtigt. Ribkanten på body ’en og knælapperne på bukserne er selvfølgelig syet på min almindelige symaskine.

Knælapperne har jeg valgt at sy på med en af de specielsømme min maskine har, men man kan sagtens bruge en helt almindelig zigzagsøm, eller stikkestingssøm til det. Man skal bare være sikker på at stoffet ikke kommer til at trævle. Hvis du bruger zigzagsøm skal det være tilpas tæt, og hvis du vil stikke dem på skal de enten overlockes først, ellers skal kanten bukkes rundt.

 
 
 

Commentaires


INSPIRATION, SYVEJLEDNING OG DIY PROJEKTER

SENESTE INDLÆG: 

TAGS PÅ BLOGGEN:

  • Facebook - Black Circle
  • Instagram - Black Circle
  • Pinterest - Black Circle
bottom of page